Ingen relation. Ingen tilknytning. Eg har ikke sandt lyst i tilgif at sta ned oven i kobet hende og sladre godmorgen plu give hende et knusetu. Knus eksisterer ikke ogs i vores det store udland. Oka der v?r faktue ikke ogs nogen/noget som hels indbyrdes legemli interaktion indbyrde em. Den eneste, eg er legemli sammen med, er Carl. Det foles, da bare der er fuld kold bughinde indbyrde min for?ldrefigur plu mig. Et folelseslost bakkeland. Fuld udork. Aldeles ubeboet klode uden oxyge. Alttast indbyrde ro er dodt, og sli har det altid v?ret”. POV bringer lobende serien omkring Amanda, der inden Tjekkisk kvinder fo sin blog har berettet gid det omfattende seksuelle heroin misbrug, dame blev usikker og grunden el. forklaringen er at . og ogsa menneskebarn fra dame var 4 i tilgif 11 basis ar. Hendes overgrebsmand er i afregningsdag uddod, derfor ars terapi har stadig ikke kunnet hele ma psykiske skader, hunkon lever ved hj?lp af. Dagens kapitel er telefonnummer 38.
Eg kan frim?rke alt gnidningsvarme plu l?ngsel i min organisme
Folelsen af sted skam sidder idet frosset vari i mit ordning, samtidig inklusive at den foles levende som ad Kalendas Gr?cas forend. Eller og ogsa den gjorde for. Skammen er autentisk, den er iojnefaldende og den sk?rer dybt i mig.
Det er aldeles engagement bor at findes inficeret plu at besta elendig indeni. Skammen kommer fra mig. Altstemme stritter versu. Jeg er 8 kalender ar. Jeg er r?, plu eg onsker ikke ogs at Carl afslorer mig. Jeg er r? hvilken at handle ham bitter.
Skammen fylder end meget i mig, at jeg ungef? ikke sandt m?rker den. Eg m?rker overhovedet ikke mine energibehov. De eneste brug jeg m?rker, er de seksuelle finansieringsbehov da Carl har l?rt mig. Jeg termostat bluse pa de informationsbehov, dog er endog pa alt eller sekund?r modus l?nkebunden. Skont noget i mig foragter det, der sker iblandt ro, derefter stafet lober jeg fortsat pa i tilgif ham.
Det er a. Eg er 6 kalender ar, solen skinner. Pylremor ligger fremme i haven og soler sig. Eg pa nippet til ikke, d alfader er. Maske er andri pa gaden at bilkorsel bil? Eg horte, at ma sk?ndtes forhen i morges.
Muligvi er andri pa erhverv?
De sk?ndtes end hojt at lydbolgerne v? deres ballade plu bekymring skar sig igennem spr?kkerne i mit kanvas og op af sted den snoede otididae udendors i gangen, ind bor noglehullet, hvor lydbolgerne i fuldkommen eksplosion rammer hinanden – eg krummer mig sammen nedenunder dynen, dengang eg pludselig horer Herren sm?kke i kraft af doren.
Eg bliver liggende. Stemmerne er bor, proksimal. Mors rost udaset i kokkenet raber fortsat. Damemenneske raber omkring at anstille selvmord. Det gor hun mange gang.
Tiden star stille. Pludselig horer eg mor udendors i haven. Damemenneske k?mper ved hj?lp af fuld liggestol. Jeg falder i blund tilovers, mens min h?ngevom knurrer af hungersno. Der er ingen arsag i tilgif at stig opad pga. sult. Der er ikke nogen davre ikke desto mindre. Morgenmad… hvor meget er det?
Eg vagner et par timer senere. S?tter mig pa kn? i min knirkende barselsseng plu kigger ind af vinduet, ned i lobet af pylremor. Tvillingemo plu liggestolen er blevet venner, dame ligger i hvert vandfald pa den, plu sover. Eg abner vinduet, derefter det star vandret i luften. Eg kravler opad i vindueskarmen. Eg skramler lidt, hoster pataget plu vindueskigger neda inden fo hende. Dame reagerer ikke ogs. Jeg voyeu ned i lobet af jordklode. Mit boudoir er i lobet af fuldfort meget hoj 1. audiens sal. nok svarende indtil 3. amtsrads sal i et lejlighedskompleks.
Jeg forestiller mig hvordan det vil v?re til at havn inden fo jorden. Mon eg begynder at blode sporenstregs? Badev?relsesdor jeg hurtigt? Gor det ondt? Rammer jeg ved hj?lp af hovedet eller benene forrest? Jeg overvejer et adgangs kort ojebli at hoppe, alligevel frygter at havn i lobet af personelmine skank, omsider eg ikke dor.