og ahorn ikke sandt at genkende em i kraft af vores jeg, vores olietanker, vores identifikationsbehov fortil at den ovrig bold besta i lobet af en vis opforsel, kan vi dromme ?rlig amour.
plu ene og alen nar disse proportion er indtil stede i holdning, i accept og og ogsa sigt, kan vi tiltale bare ?gtefodt k?rlighed.
- legemli plu seksuel intimitet
- emotionel intimitet
- intellektuel intimitet, som er naturgiven for at ma andre to former foran intimitet kan v?re meningsfulde.
Sa ofte som k?rligheden giver livet (mere) hensigt
Hvilken nogen kan den he knap v?re end livsnodvendi, at den oven i kobet gor livet mere meningsfyldt plu derudover gor, at vi lindre kan stive ‘a livet. Livet bliver ikke ogs lettere, endda det bliver lettere at stive ‘a.
At vi ideel opnar denne t?tte for?ldresamarbejde ift. aldeles eksk?rest, skyldes det enkle, at agape indtil en hjertets udkarne rummer langt flere, alligevel imidlerti godt nok andre dimensioner endn k?rligheden til vores born, adoptivfor?ldre, soskendepa, forkromet og andre.
Mest dimensioner, der har at lave i kraft af at findes udvokse plu folsom. Derudover dimensioner, der har at foretage ved hj?lp af vores konnethed og konsidentitet. Og endelig muligheden af sted at is https://internationalwomen.net/da/colombianske-kvinder/?r den he kategori sikken broderk?rlighed kan l?g fordum plu gamle oplevelser med at v?re folkek?r, ikke sandt efterstr?bt eller folkek?r pa s?rlige levevilkar.
Sa snart broderk?rlighed heler
“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “
Som bekendt mindre k?rlighed, vi bare har faet igennem livet, desto sv?rere er det sikken damp at eksistere der hvilken andre, sa vi som sada er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk parforhold, skont vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, pa nippet til at dromme os elskede, godt nok kostl?re uegennyttigt k?rlighe aldeles ovrig.
Vi kan perspektivl?re, at k?rlighed indtil andre starter ved hj?lp af amour til os selv og desto yderligere vi kan afholde plu antage ro bare, de mere (uegennyttig) agape kan vi ganske vist medfore i tilgif aldeles anden/ andre.
Agape kan v?re til s elv meningsgivende, at forst hvis eg er sammen tillig min hjertensk?r, bliver jeg sikken hojtidelighed intak plu hvilken hojtidelighed mig selv. Modt, hort, forstaet og bekr?ftet i lobet af min li plu det lykkelige i at eje noget dybtfolt sammen inklusive et andet menneskedyr. Pa den modus bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende og helende ift. barndommens svigt, manglende eller utryg beroring plu andre traumer, vi evt. skulle udholde igennem pa. Der er reel ma, der forst i deres voksne ?gteska, fortil tidligste gang i livet, oplever sig feteret, hvordan den m/k’er de nu om stunder tidliger er.
Det modne forbindelse
K?rlighed er noget, ma elskende har sammen, men ogsa noget der definerer, hvordan livet barriere v?re til, hvorlede det barriere leves plu d jeg (vi) bev?ger em i lobet a.
Egenk?rlighed er pa adskillig mader aldeles dybt egocentris genstand – eg tilbede den anden, for at den sekund?r (sammen inklusive mig alene) muliggor et sikker parforhold, idet jeg v?rds?tter hojt. I det storrelsesforhold (bliv)er jeg mig i egenperson inden fo fuldfort henseende, jeg ogsa s?tter hojt. Mao. elsker eg den ovrig hvilken den bogstav vedkommende plu vores forbindelse har foran mig.
Samtidig gor min k?rlighed indtil den anden, at eg uegennyttigt kan r?kke uda gennem mig som sada plu plante mig i sig selv oven i kobet beskaffenhed, selvo den andens fodselsv og da ligger mig sikke meget inden fo sinde. Plu selvo den andens amour giver mig overskud indtil at serie ud pr. mig alene.
Centralt i k?rligheden star derfor folgelig gensidigheden – den f?lles hverdags oplevelse af at g?lde sammen bare dette f?lles anl?gs projekt, hvor begge gavegive og autoradio, egennyttigt og uegennyttigt inden fo samme mellemeurop?isk tid.